Øverst: Grønland - en inuit på sælfangst.
Kobberstik arvelagt af J. Holm efter tegning af H. G. F. Holm: En inuit på sælfangst i sin kajak. Han har den fulde rustning med pels, harpun, fuglepil og svineblære. Han er just i færd med at slynge harpunen efter en sæl der dukker op af vandet til højre i billedet. Planche II af W. A. Graak. Undersøgelsesrejse til Østkysten af Grønland. København 1832.
Midt: Grønland - grønlandsk sommertelt.
Kobberstik, farvelagt af J. Holm efter tegning af H. G. F. Holm: Grønlandsk sommertelt. Den mod beskueren vendende teltdug fjernet således at man ser teltets indre. Til venstre inderst i teltet en todelt briks, foran begge halvdele et ildsted med kogekar over ilden. På den forreste del af briksen et nøgent barn siddende mellem nogle redskaber. Fra teltets forrum, der er adskilt fra det øvrige ved en teltvæg er en kvinde i færd med at træde ind i teltet. Planche VI af A. W. Graah: Undersøgelsesrejse til Østkysten af Grønland, København 1832.
Nederst: Grønland - interiør fra grønlandsk hytte.
Kobberstik, farvelagt af J. Holm, efter tegning af H. G. F. Holm på grundlag af en skitse af A. W. Graah.
Interiør fra en grønlandsk hytte. I baggrunden briksen, ved et skillerum delt i en mindre del til venstre og hovedbriksen til højre. I det mindre rum er opstablet nogle kasser, en bøsse m.m.; på hovedbriksen sidder til venstre en kvinde kun klædt i et lændeklæde; hun rører i en gryde der er ophængt over fyrstedet foran briksen. Til venstre sidder en fuldt påklædt kvinde iagttagende en kedel som ligeledes hænger over et ildsted. I forgrunden i midten en mand i lændeklæde dansende trommedansen med troldtrommen i sin højre løftede hånd. Ved sidevæggene til højre og til venstre opstablede tønder og kasser. Planche VII af A. W. Graah: Undersøgelsesrejse til Østkysten af Grønland. København 1832.
Portræt - lille grønlandsk pige, farvelagt tegning af C. Deichmann.
Farvelagt tegning af C. Deichmann: Portræt af en lille grønlandsk pige. Hel figur, en face fra venstre; blå trøje; grønne skindbukser med ornamentstriber i rødt og hvidt; hvide kamikker; rødbrunt hårklæde; håropsætning med rødt bånd; hvid bagggrund.
Sign. C.D. 4/5 09.
Mål: 0,325 x 0,235 m.
Prospekt - Friedenstahl på Skt. Croix, 1768
Håndkoloreret kobberstik: "Friedensthal in St. Croix an einem Bettage, da die Fæuflinge zur Taufe in die Kirche geführt werden, 1768 zu Anfang May und zu Mittage, da die Sonne überm Scheitel stehet, aller Schatten senckrecht fællt, überhaupt wenig Schatten ist". Til venstre haveanlæg med kvinder i kreds, bag dette kirken (en større bygning uden tårn, medåbne vinduer), hvor mandlige og kvindelige dåbsaspiranter i en lang række går ind, mændene først; alle er iført hvide klæder, kvinderne med røde huer og shawl; tilskuere; til højre plads med græs og palmer, bagved stakit og beboelseshus; til højre hytter, dækket med palmeblade; overalt grupper af folk. -
Under billedet ovenfor citerede tekst samt: "Hinten das Wohnhaus, zur lincken die Neger Küche, zur rechten Neger Hauser". og signatur: C. G. A. O. (=Oldendorp, jfr. 300:49 pinx. - G. P. Mussbiegel sc. Nor." (=Nurnberg).
Bladet: 20,1 x 27,2 cm.
Lysmål: 21,3 x 29,3 cm.
Prospekt - Kolonien Jacobshavn, Grønland, 1887, set fra land
Klemp, Pernille
Søhistorisk Registratur
Kolonier
Grønland
Boligforhold i kolonierne
Folkeliv i kolonierne
Landskab
Isbjerge
Fartøj
Kajak
Prospekt - Jakobshavn, Grønland, set fra land.
Maleri af Dirckinck-Holmfeld: Kolonien Jacobshavn 1887. - Kolonien ses fra klipperne bag husene mod havet; flere grønlandske jordhuse, hvorfra der stiger røg op; foran et hus et tændt bål; til højre ved vandet flagmast med Dannebrog foran kirke (af træ med tagrytter); en del grønlændere samlet om flagstangen og ved husene; grønlænderhunde; for neden til venstre blomsterplukkende grønlænderinder. - Klippe- og stenfyldt terræn med græs og blomster; i baggrunden det blå hav med isbjerge; et 3-mastet fartøj for anker i bugten; en chalup på vej ind, 2 kajakker. - Skyfri himmel. -
Signeret: "H.D.H. 87" - Messingskilt på rammen:"Dirckinck-Holmfeld". - Prof. guldramme med stukornamenter i hjørnerne (palmettemønster).
Mål: 40,5 x 58,7 cm.
Kommentar fra Andreas Hoffmann, Ilulissani Eqqumiitsulianut katersugaasivik & Ilulissani katersugaasivik, Director of Ilulissat museum & Ilulissat Art museum, 9.1.2023:
Bilde viser ikke "kolonien" (den lå på andre siden der havneområde er) men kirkebugt med Zion-kirken før den ble flyttet 50m op. Jeg betvivler om man kan se "blomstreplukkende grønlænderinder" der sidder der med en lille hvalp. Det er en umiaq-båd (ikke chalup) ved siden af kirketårnet.
Det er en typisk ankomstsceneri, skibet er fortsat i fart mod havnebugt med begge klyversejl, kajakmænd ror mod sejlskibet. Flora indikerer tidlig sommer, slutning af juni med hvid Ukaliusaq (Polar kæruld), de gule blomster er vel Sungaartorsuaq (Fjeldvalmue). Røkfarve indikerer brænding af tørv (man ser også flere dynger til tørring af tørv på stenklipper.) Jordhytte til højre med to sælskind til tørring på toppen har ikke skorsten og to kvinder laver mad på åben bål foran hytte.
Stik, trykt i farver: "A View from Havensigh Point. Long Bay. Harbour of St. Thomas West Indies. Taken the Morning after the dreadful Hurricane 21st & 22nd September 1819".
Stikket viser den stormpiskede bugt, omgivet af bjerge og øer; til højre i bugten Charlotte Amalias huse og fortet; i forgrunden kyst med knækkede palmer, skibsbrudne og deres reddede ejendele; to sorte mesnnekser bærer et næsten nøgent hvidt menneske; langs hele kysten strandede og sønderslagne fartøjer; grå tone, til venstre regn og mørke skyer.
Under billedet ovenfor citerede tekst samt signatur:"W. J. Lord pinx't - T. L. Busby. Sc." og oplysning:"Pub. Nov. 1 1820. for W. J. Lord at the Artists Depository. 21 Charlotte St. Fitzroy Square". -
Måler: 51,5 x 64,5 cm. På karton. Profileret guldramme.
Y. O. På kortet 1907: Havensicht.
Håndkoloreret stik (af F. G. Bradt). "Prospect af Øen St. Thomæ Havn fra den Østre Side".
I forgrunden strand til venstre med store sten og to personer fra Skt. Thomas; i midten og til højre både med flere personer; i baggrunden til venstre en part af byen (med "Compagniets Pak Huus", "Told og Veyer boed" og "begyndte lutherske kirke"), derefter fortet ("Christians Fort"), firlænget anlæg med hjørnebastioner, stort splitflag; til højre for dette, ved stranden, "Vand Batteriet"; baggrunden bjergrig med følgende lokaliteter: "Flag-Bjerget", "Mæhriske Brødres Sukkermølle", Printz Roberts Klippe", Paquereau Pynten".
Under stikken den ovenfor citerede tekst, samt de citerede henvisninger til nummererede lokaliteter på billedet.
Sign.: "Bradt Sculps".
Måler: 297 x 39,1 cm. Ubeskåret. Profileret guldramme.
Y. O. Krohn nr. 757: F. G. Bradt (ved slutningen af 1700-årh.)
Stik, fra P. A. Isert: Reise nach Guinea, Kb. 1788: Akraernes høvding Otho undnævnes til feltherre 14/2 1784.
I forgrunden ses det påbegyndte fort Kongenstens mure med port og bastioner, bag fortet en bred åben plads, på længdesiderne flankeret af rektangulære hytter (ingen kegleformede); i baggrunden flad, rund bakke med forskansninger og kanoner, vendende ud mod havet; stort splitflag. - Midt på pladsen er ghanesere samlet i en ring, siddende på hug; til højre en fetish-præst med en tyk stav i hånden. Inden for kredsen sidder ved et bord (med glas og brændevinskaraffel) guvernøren, major Kiøge og 3 andre hvide (europæisk dragt, 3-kantet hat), samt 2 fornemme ghanesiske høvdinge under parasoller og med tjenere bag sig; i midten aflægger Otho eden og holder sværdet, tegnet på overkommandoen, i vejret med begge hænder. Et par ghanesere bærer brændevin rundt; foroven i kredsen ligger seks ankre samt kridtpiber i bundter og tobaksruller. - For neden til venstre en skildvagt (europæer, i europæisk dragt med 3-kantet hat, lang frakke, knæbenklæder, støvletter, gevær med bajonet) under et løvtræ, hvori en stor klokke og et timeglas.
Usigneret.
Måler: 18,3 x 22,3 cm.Flad birketræs ramme.stikket er Ormædt i nederste venstre hjørne.
Y. O. Beskrevet af Sophie Petersen i De da. Tropekolonier, s. 237.
Stikket er sikkert et efterstik, da det er spejlvendt i de fleste ting (det originale stik afbildet i Ingeborg Raunkiærs bog: Lægen Paul Iserts Breve fra Dansk Guinea 1783-8 (1917) s. 29); Originalstikket er signeret "Fridrich sc. Hafnia".
Grønland - Propekt: 2. Ivigtut, 1857
2. "ivigtut 1857"; i forgrunden kyst med optrukne kaalakker og konebåd, skindtelte og hus; flere mennesker; på fjorden båd og til venstre et 3-m fuldskib, set mod styrbord; under gaflen Dannebrog; isbjerge; flyvende fugle; i baggr. bjerge og klipper; sign. "UR", (på bagsiden med blyant: U Rosing". - På karton.
Mål: 20,4 x 25,8 cm.
Farvelagt tegning af ubk.: Indisk procession i Trankebar (ca. 1800).
Forrest (til venstre) dansende indiske kvinder i farvestrålende dragter, omgivet af sorte tjenere (i hvid turban og hvidt lændeklæde), bærende fakler på stager og spillende tamburin og fløjte; efter dem kvinde med blomsterkurv; derpå 8 indiske mennesker, 2 og 2, på skulderen bærende stænger, hvorpå står en figur af en slags kæmpeskikkelse (gudebillede?), gul i hvidt, mønstret hylster, derover hat (?) som rød kuppel; bagved 6 indiske mennesker 2 og 2; processionen passerer under faststående baldakin, på hvis hjørner to Dannebrogsflag vajer; blandt tilskuerne to hvide (europæere, danskere?), den ene i rød uniformsfrakke, 3-kantet hat, hvide knæbenklæder og strømper, den anden i blå våbenfrakke med rød krave, høj hat med sort skygge og hvid puld, sorte støvler med gulbrune kraver, begge med hvide parykker; på siden af vejen mur, opsat af store stenblokke (foroven afrundede); bag muren tempeltårne, klokkespil og klokkestabel.
Måler: 25,2 x 31,8 cm. tæt beskåret; på karton; prof ramme i sort og guld.
Y. O. Der er tale om en primitiv form for stik, hvor konturerne fremstår i tynd sort streg. Farvelægning er skygger er lagt på individuelt. Jvf. lignende stik i bogen "Fjernt fra Danmark", Lademann 1974, s. 146-147 og smudsomslag.